Skip til hoved indholdet

BIFOS - Øst

    Hjem Parasport og idræt for sindet BIFOS - Øst

Fysisk aktivitet er godt for hjernen, og samtidig er det også godt for kroppen. Det er enkelt og effektivt supplement til den traditionelle medicinske behandling af psykiatriske sygdomme.

Derfor har BIFOS (Brønderslev idrætsforening for sindslidende) i samarbejde med Socialpsykiatrisk Støtteteam i Brønderslev Kommune startet et nyt motionstilbud i den østlige del af kommunen for voksne med en psykisk sårbarhed. Vi tilbyder motion og fællesskab. Alle vores aktiviteter er på motionsbasis, så det er ingen forudsætning, at du har dyrket idræt eller motion før.

Tilbuddet er uforpligtende - kom og se om det er noget for dig!

 

Læs mere om BIFOS - Øst

Vi mødes til motion, hvor vi starter med opvarmning fra en instruktør. Opvarmningen varer ca. 30-45 min. og kan være yoga, mindfulness, udstrækning eller gymnastik. Efter endt opvarmning spiller vi 1-2 idrætsaktiviteter. Det kan være badminton, floorball, dans eller noget helt fjerde. Vi tilpasser aktiviteterne efter sæson og medlemmernes ønsker.

Tidspunkt: 

  • Onsdage kl. 14-15.30 året rundt. Der er typisk kortere pause i ferieperioder.

Sted: Dronninglund Hallerne, hal 2 - Rørholtvej 18, 9330 Dronninglund

Beklædning: Motionstøj man kan bevæge sig i og indendørs sko. Det er en god idé at medbringe en drikkedunk med vand og et håndklæde. Der er mulighed for omklædning i hallen.

Du er velkommen til at deltage i idrætten 3 gange gratis for at se om tilbuddet er noget for dig. Derefter skal du betale helårligt kontingent på 500 kr. som opkræves 1. februar. Undtagelsesvist kan man betale halvårligt 300 kr., som opkræves omkring 1. april og 1. oktober. Der er halvt kontingent for kontanthjælpsmodtagere eller lignende ydelse.

Kontingentet dækker alle BIFOS' aktiviteter i Brønderslev og Dronninglund og giver adgang til en række sociale arrangementer og turneringer.

Hvis du er interesseret i kun at støtte BIFOS, så kan du tegne et støttemedlemskab, som koster 250 kr. helårligt. Et støttemedlemskab giver adgang til at deltage i BIFOS' årlige generalforsamling og juleafslutning samt mulighed for at deltage som hepper ved stævnerne.​

 



For tilmelding eller ved spørgsmål omkring tilbuddet kan du kontakte:

Spørgsmål vedr. medlemskab kan rettes til:

Formand og kasserer, Peter Baggesgaard:

 BIFOS Brønderslev blev stiftet d. 2. oktober 2002 og er en idrætsforening drevet af og for mennesker med sindslidelse. Her tilbydes motion og socialt samvær blandt ligestillede og i et tæt samarbejde med personale fra socialpsykiatrien i Brønderslev Kommune.

I BIFOS kan du dyrke tilpasset idræt i trygge rammer. Herudover bliver der lagt vægt på at lære andre at kende og have det sjovt sammen. Aktiviteterne er tilrettelagt, så alle kan være med – du behøver altså ikke have trænet, før du starter. 

Anno 2023 er der ca. 50 medlemmer i BIFOS.

Bestyrelsen i BIFOS 2022 er repræsenteret af følgende:

  • Formand: Peter K. Baggesgaard
  • Næstformand: Eddy Marrup
  • Kasserer: Peter K. Baggesgaard
  • Sekretær: Michael Seide
  • Menigt medlem: Sebastian Bisgaard
  • Menigt medlem: Lars Mosgaard
  • Menigt medlem: Daniel Stark

 

 

Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Morten Borregaard Poulsen
Tlf.: 9945 4449
Morten.Borregaard.Poulsen@99454545.dk 

Links

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback