Skip til hoved indholdet

Cykling og Mountainbike

Cykling er en ideel motionsform, da de fleste kan være med. At dyrke cykling behøver ikke være masser af fart på racercykel, det kan også foregå på almindelige eller endda trehjulede cykler, hvor fokus er et helt andet.

På cyklen er der rig mulighed for at få pulsen op, samtidigt at man kan være en del af et fællesskab. Kører man sammen i en gruppe, så er cykling en social sport, hvor man kan få vendt verdenssituationen på kryds og tværs.

Læs om mountainbike eller cykelhold hold nær dig

Klubbens formål er at fremme motionscykling og det kammeratlige samvær blandt sine medlemmer, og desuden ved
forebyggende arbejde, at skabe større færdselssikkerhed for alle.

Klubben arrangere fællesture to gange om ugen

  • Søndage kl. 09:00
  • Onsdage kl. 18:00

Vi mødes ved Rådhuset i Brønderslev. Gravensgade 14, 9700 Brønderslev

Vil du vide mere kan du kontakte klubbens formand på mail formandbmc92@gmail.com

Det sociale er i centrum, når vi ruller ud i skoven og på stierne omkring Brønderslev. Er du til humor, røverhistorier og socialt samvær, samtidig med at du får frisk luft og motion, så er Mandfolk på MTB lige noget for dig. Uanset om du er i meget god eller virkelig dårlig form, så er der plads til dig hos Mandfolk på MTB. Vi kører som udgangspunkt sammen i én gruppe, men hvis er rigtige mange, deler vi måske op i grupper. Uanset om vi kører sammen eller i grupper, så er der ALTID en gruppe til netop dit niveau! 

Vi stræber på sigt på at der både før og efter vores MTB-tur er mulighed for hygge og kaffe og vi vil opfordre til at du prioriterer at støtte op omkring hyggen - dette er selvfølgelig lidt afhængigt af vejret, da vi indtil videre er under åben himmel. 

Kom som du er! Du behøver hverken dyr cykel, smart cykeltøj eller Klik-sko.
Men husk cykelhjelmen, det kører vi altid med. 

Tidspunkt: 

  • Tirsdag kl. 18.30
  • Lørdag kl. 09.00 

Sted: BMCs klubhus i Grønnegade 

Kontakt: Allan Mariegaard Tlf: 2972 1012, mail: mandfolk.paa.mtb.broenderslev@gmail.com

Motionscykelklubben - TeamHjallerup - har til formål at samle alle, der er interesseret i at bruge cyklen som motionsredskab. Da det er en motionsklub, kan ALLE blive optaget som medlemmer og deltage i klubbens aktiviteter - uanset alder, størrelse, køn, fysiske formåen, cykeludstyr o.s.v.Så hvis du er interesseret i at komme i gang med at motionere, vil det være en god idé at deltage i klubbens træningsture.

Træningsturene bliver lagt således, at der er ruter af forskellige længder. P.t. er vi delt op i 2 grupper "Team Racing-gruppen", hvor turene er fra 45 km til 100 km og "Team Skildpadderne", hvor turene er fra 15 km til 30 km - alt efter vejr og vind. Turenes længder er ikke faste, men aftales umiddelbart før start. Hvis fornøden interesse er til stede kan der oprettes grupper, hvor træningsturene er kortere.
Senest er der oprettet et "kaffehold" - der kører hver tirsdag fra Shell klokken 9:30. Medbring selv kaffe og lidt kage til pausen. Typisk køres der ture på 15 - 30 km.

Da det drejer sig om motionscykling, lægger vi vægt på at alle skal kunne være med, blot man vælger den rute/det hold, som passer bedst til ens træningstilstand.

  • Se træningstider for landevejscykling her.

  • Se træningstider for MTB her.

Tidspunkt: torsdage kl. 19.00

Sted: Rørholt Stadion - Mejerivej 1, 9330 Dronninglund

Kontakt: Vivi Olesen Tlf. 30541580, mail: mostervivi.mejerivej19@gmail.com.

Pris: 150 kr. (her er også inkluderet andre sommeraktiviteter)

Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Camilla Bech Uggerly
Tlf.: 9945 5805
camb@99454545.dk

Links

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback